logo

Transparent blank glasur

Publisert:
08.03.2020

Efter de grundlæggende lerprøver har jeg startet arbejdet med glasurer. Første mål er at finde og udvikle en stabil og velegnet transparent blank glasur.

Jeg er gået på opdagelse i museumssamlinger og arkiver i håb om at finde skriftligt materiale på historisk materialebrug og gamle glasuropskrifter. Arkiverne har været fattige for konkrete opskrifter, men jeg har til gengæld haft stor gavn af min mormors gamle keramikbøger og notater, så som i Finn Lynggaards Keramisk Håndbog, og bøger som Keramiker Nøglen af Erik Linnet, Glazes af Emmanuel Cooper, Developing Glazes af Greg Daly og The Potter´s Dictionary of Materials and Techniques af Frank and Janet Hamer.

Mit glasurarbejde er fortsat i egne glasurarkiver samlet i et 20 års langt virke - opskrifter jeg har fået af kollegaer og hentet fra fagblade og bøger. De glasuropskrifter jeg har størst erfaring med, er dem jeg har fået af læremestre og kollegaer. Et udvalg af disse er derfor blevet et naturligt fundament for de første højtbrændte glasurprøver i elektrisk ovn. 

 

 

Jeg har blandet og testet udvalgte opskrifter på transparente blanke glasurer. Standard procedure for alle glasurprøverne er; afvejning af 100 grams prøver, tilsætning af 1 dl vand, sigtning i 60 mesh og herefter 100 mesh.  Prøven får hvile i minimum 24 timer før omrøring og glasering. Alle glasurer er afprøvet på mine ler-blok-prøver (15 forskellige stentøjsler med 1 hvid begitning), og brændt på tre forskellige toptemperaturer med 10 minutters udligningstid (1240, 1260 og 1280 celsius). 

En lille visuel detalje i dette praktiske arbejde, er synet af alle bøtter med blandede og sigtede glasurprøver. Disse er navngivet efter hvem jeg har fået opskriften af f.eks. Esther, Ane, Zoe, John, Elisa, Kasja, Finn, Sara, Martin osv. Et meget fint billede på værdien i at dele og viderebygge kundskab.

 

Én grundglasur i prøverækken viste sig specielt egnet til mit projektarbejde. Kasja, en ”vandre-glasur” som jeg har fået af en medstuderende på Glas og Keramikskolen på Bornholm. Glasuren har en høj transparens og blankhed der er grundlæggende for mit videre arbejde med dybde. Min udfordring i det forestående arbejde med indfarvning, tilretning og udvikling af Kasjas glasur, bliver at skabe en mere stabil produktions- og brugstingsglasur ud fra opskriften. Glasuren har nemlig en meget kort smeltetid med flus og løb på toptemperatur. Her må jeg eksperimentere med brændingstemperaturer og undersøge grænser for udligningstid i min el ovn.

 

RichText template tag bildeblokk is not configured

      
 

Se også

Besøg hos Elisa Helland-Hansen

17.02.2019

Jeg er så heldig at have keramiker Elisa Helland-Hansen til vejleder her på mit 2. år i stipendiatet. Nu med aflagt besøg i hendes fantastiske hjem og værksted i Rosendal.

Stentøjsler

07.11.2018

At finde det bedst egnede stentøjsler til min håndværksproduktion af brugsting

Det er godt at lære værktøjet at kende i en tidlig alder ;)

Tilbage i værkstedet

05.11.2018

Efter 10 måneders permission er jeg igen tilbage i mit keramikværksted på Røros 

Nærbillede af Rørosskålens grønne kobberkant. Rørosmuseet, RMU. 105 - Skål. Tr. Keramikk

Rørosskålen

21.06.2017

Fine materialekvaliteter og håndværksværdier i Rørosmuseets keramiske magasiner

Spor efter håndens værk. Foto fra Sverresborg, Trøndelag Folkemuseums keramiske samling. Genstand: "Bolle fra keramikkverkstedet hos Aunes Keramikk. Vigdis Denstadli var siste driver og la ned driften i 2010. Diam. 13, h. 6,4."

Keramiske overflader

23.01.2017

Dette projekt handler om keramiske brugsting. Et studie med fordybelse i visuelle og taktile håndværksværdier i skærv og overflade.