logo

Sheffield og Pottery West

Publisert:
05.03.2020

På rejse med Norsk Håndverksinstitutt

Mit første møde med Sheffield var utroligt fint! Specielt fantastisk her var mødet med Pottery West. De to dygtige keramikere Catherine og Matt West åbnede dørene til deres store lyse værksted på Bond Street, og gav sig tid til at dele deres erfaring og tanker omkring dét at arbejde med håndværk og drive en keramisk virksomhed.

 

Keramikere er jo et hyggeligt folkefærd og Matt og Cathrine er ingen undtagelse! Jeg blev mødt med en enorm åbenhed, venlighed og interesse! Søde og dygtige folk med stor passion for deres fag og materiale.

Cathrine har studeret Fine Art på Goldsmith i London og Matt har gået på Design linjen på samme skole. Sammen har de i 2014 skabt Pottery West, som huses i Persistence Works der er et specialbygget, prisvindende studiokompleks i Sheffield City. En stor flot bygning drevet af Yorkshire Artspace og Crafts Council UK.

I vores møde blev det hurtigt klart at vi deler samme forkærlighed til arbejdet med stentøjsler og vi havde en fantastisk lang fagsnak om hånddrejning, glasurer, glasering, brugsfunktion og æstetik. Jeg blev vist rundt i værkstedet og fik lov til at følge Matt i arbejdet og iagttage hans drejeteknikker.

I en keramisk håndværksproduktion ved drejeskiven opstår rytmer, repitationer og bevægelser i de alle drejeprocesser. Metoder som afsætter spor fra hånden og skaber en uensartet struktur, bevægelse i formen og et fint levende udtryk. Hånddrejede brugsting bliver aldrig helt identiske, men genstandende knyttes sammen som formfamilier.

Tid og penge er et uundgåeligt emne i overvejelserne omkring en hånddrejet produktion. Matt viste mig et redskab de benytter i deres drejeproduktion, som gør aftagning af færdigdrejet genstand let og tidsbesparende. En ”quick change throwing batt” som bedst kan beskrives som træplade der fastsættes på drejeskiven og som har en femkantet udskæring og plade i midten. Den inderste plade er da altid i center og kan let og enkelt indsættes og tages af skiven.

Jeg har altid drejet med løse runde plader som jeg påsætter, centrerer og fastgøre for hvert emne. Med Matts værktøj slipper jeg for dette tidkrævende trin i processen. Sættet (moderplade og drejeplader) kan skaffes igennem de fleste keramikforhandlere i England. Jeg har investeret og skal nu afprøve det i eget værksted. Skønt med nye input efter rundt 20 år ved drejeskiven!

Er du på udkig efter smukke funktionelle brugsting vil jeg anbefale at du besøger Pottery West fine hjemmeside www.potterywest.co.uk. De har en veldig fin netbutik!

Se også

Besøg hos Elisa Helland-Hansen

17.02.2019

Jeg er så heldig at have keramiker Elisa Helland-Hansen til vejleder her på mit 2. år i stipendiatet. Nu med aflagt besøg i hendes fantastiske hjem og værksted i Rosendal.

Stentøjsler

07.11.2018

At finde det bedst egnede stentøjsler til min håndværksproduktion af brugsting

Det er godt at lære værktøjet at kende i en tidlig alder ;)

Tilbage i værkstedet

05.11.2018

Efter 10 måneders permission er jeg igen tilbage i mit keramikværksted på Røros 

Nærbillede af Rørosskålens grønne kobberkant. Rørosmuseet, RMU. 105 - Skål. Tr. Keramikk

Rørosskålen

21.06.2017

Fine materialekvaliteter og håndværksværdier i Rørosmuseets keramiske magasiner

Spor efter håndens værk. Foto fra Sverresborg, Trøndelag Folkemuseums keramiske samling. Genstand: "Bolle fra keramikkverkstedet hos Aunes Keramikk. Vigdis Denstadli var siste driver og la ned driften i 2010. Diam. 13, h. 6,4."

Keramiske overflader

23.01.2017

Dette projekt handler om keramiske brugsting. Et studie med fordybelse i visuelle og taktile håndværksværdier i skærv og overflade.