logo

Besøg hos Elisa Helland-Hansen

Publisert:
17.02.2019

Jeg er så heldig at have keramiker Elisa Helland-Hansen til vejleder her på mit 2. år i stipendiatet. Nu med aflagt besøg i hendes fantastiske hjem og værksted i Rosendal.

Elisa Helland-Hansen ved sit arbejdsbord med hånddrejede kander

Midt blandt fjelde og hav ligger det fineste keramikværksted jeg længe har set. Det er åbent og lyst, og indrettet helt specifikt til Elisas arbejde med keramiske brugsting. 
I dette keramikparadis har jeg befundet mig de sidste 3 dage. Her har jeg fået god og nyttig vejledning med fordybelse i glasurudvikling, rå-materialer og masser af erfaringsdeling indenfor keramiske teknikker.

Afrunding og bearbejdelse af kanter på brugsting

I denne billedserie demonstrerer Elisa det afsluttende arbejde med hendes kander før forglødning. De fleste hånddrejede brugsting afdrejes og færdiggøres på drejeskiven, men i kandens tilfælde vil tuden blive ødelagt da den rejser sig højere end kanten.

Jeg har haft problemer med ru læbekanter på mine kopper, hvor ikke engang min tykke glasur dækker. Med Elisa, fandt jeg frem til at jeg bruger min elefantøresvamp når jeg efterarbejder drikkekanten. Dette får charmotte og molochite til at træde frem hvilket giver en overflade som et stykke sandpapir.
Elisa demonstrerede derfor først ved hånddrejning, og efterpå ved tilretning af tuden på kanden, hvordan hun »benytter en fuktig plastbit (klippet fra en plastikkpose) og presser plastikken mellom tommel og pekefinger over leirekanten. Dette resulterer i at leirpartiklene blir komprimerte og styrker kanten samtidig som det gir tuten eller drikkekanten en glatt og jevn overflate.» (som Elisa beskriver det).
En lille detalje med stor betydning. Resultatet er en rund behagelig drikkekant, som ikke kun er vigtig taktilt og funktionelt, men også for det færdige æstetiske udtryk.

Hankning af kander. At trække en hank

Det skal ikke være nogen hemmelighed at Elisa, for mig, er en af de dygtigste keramikere i Norge inden for feltet funktionel keramik. At få indblik i Elisas arbejde i værkstedet, er som at åbne en skattekiste fuld af visdom, kundskab og erfaring. Og det mest fantastiske er at Elisa ønsker at dele. Hun værdsætter kommunikation, sparring og deling af både erfaring med materialebrug, opskrifter, brændinger og teknikker.
Ved denne vejledning gennemgik vi dyppe glaseringsteknik og brug af voks ved glasering, som er særlig nyttige for mit stipendiatprojekt nu. Desuden kiggede vi nærmere på hånddrejeteknikken som jeg senere vil præsenterer (med film), og hankning af kander.

Elisas signatur. Stempel med initialer og årstal

Telefon og skype er gode redskaber i projektkommunikationen, men at være i værkstedet og se og følge Elisa arbejde giver en kundskab som ikke kan måles med nogen anden. Hverken af dem man hører om eller læser sig til. Denne kundskab og erfaring skal jeg nu arbejde videre med og afprøve i eget værksted.

Billedet på væggen i Elisas værksted er lavet af den svenske keramiker Kennet Williamson

Tak for fantastisk god vejledning og kaffe!

Se også

Stentøjsler

07.11.2018

At finde det bedst egnede stentøjsler til min håndværksproduktion af brugsting

Det er godt at lære værktøjet at kende i en tidlig alder ;)

Tilbage i værkstedet

05.11.2018

Efter 10 måneders permission er jeg igen tilbage i mit keramikværksted på Røros 

Nærbillede af Rørosskålens grønne kobberkant. Rørosmuseet, RMU. 105 - Skål. Tr. Keramikk

Rørosskålen

21.06.2017

Fine materialekvaliteter og håndværksværdier i Rørosmuseets keramiske magasiner

Spor efter håndens værk. Foto fra Sverresborg, Trøndelag Folkemuseums keramiske samling. Genstand: "Bolle fra keramikkverkstedet hos Aunes Keramikk. Vigdis Denstadli var siste driver og la ned driften i 2010. Diam. 13, h. 6,4."

Keramiske overflader

23.01.2017

Dette projekt handler om keramiske brugsting. Et studie med fordybelse i visuelle og taktile håndværksværdier i skærv og overflade.