Sissel Wathne

Nærbillede af Rørosskålens grønne kobberkant. Rørosmuseet, RMU. 105 - Skål. Tr. Keramikk

Rørosskålen

Publisert: 22. juni 2017

Fine materialekvaliteter og håndværksværdier i Rørosmuseets keramiske magasiner

Jeg har været så heldig at få lov til at udforske og nærstudere Rørosmuseets keramiske magasiner. Et meget fint lille ‘skattekammer’ af historiske keramiske brugsting. 

I denne samling, med fine eksemplarer på Trønderkeramik, har jeg fundet disse to fantastiske skåle.

I Rørosmuseets magasiner

I Rørosmuseets magasiner. Rørosmuseet - www.rorosmuseet.no

Rørosskålen 1

Foto af indvendige detaljer i den ene, ud af to Rørosskåle. Rørosmuseet, RMU. 105 - Skål. Tr. Keramikk

Rørosskålen 2

Rørosskålens lette form med en lille fod og hank. Rørosmuseet, RMU. 106 - Skål. Tr. Keramikk

I følge kilder fra Robin Schellenberg (Potteriet Røros) er skålene fundet på Røros. De er indleveret til Rørosmuseet af Åsta Ukkelberg, som i sin tid kunne fortælle at disse var i brug i det store røde hus i Smedveta på Røros. Lignende dele fra sådanne skåle er fundet i gårde og huse i centrum på Røros. Heraf kaldenavnet “Rørosskålen”.

Skålene har været brugt i hverdagen som drikkeskåle i de små hjem. Man kan tænke sig at de måske blev benyttet i arbejdsbarakkerne af gruvearbejderne ved kobberværket. 

Skævhed i form

Dette billede viser livet i håndværket, med tydelige fremstillingsspor i skålens bevægelse og skævhed fra hånddrejning. Rørosmuseet, RMU. 106 - Skål. Tr. Keramikk

Drejeriller og fingeraftryk

Fingeraftryk og afdrejningsriller sat af pottemageren ved fremstillingen. Rørosmuseet, RMU. 106 - Skål. Tr. Keramikk.

Skålene er fremstillet i typisk Trøndersk håndværkstradition af norsk blåler med en hældt hvid begitning (lerfarve) indvendig, og en dyppet grøn kobberbegitning på kanten. Efter tørring er skålene højt sansynligvis blevet råglaseret med en fin transparent blank blyglasur. 

Skævheden i formen afslører hånddrejningteknikken, samt rillerne på krop og fod der bliver tydelige spor efter håndens og slyngens (keramisk håndværktøj) arbejde ved afdrejeskiven.

Løbere

Billedtekst: Nærbillede af dybde og spil i blyglasuren. Rørosmuseet, RMU. 105 - Skål. Tr. Keramikk.

De originale Rørosskåle er perfekte eksempler på gamle norske brugsting, der besidder netop de håndværksværdier som jeg har valgt at fordybe mig i dette stipendiatprojekt - “Spor efter håndens arbejde” og “dybde og liv i glasurer”. 

Blyglasuren på skålene er glansrig og rummer flere dybder og niveauer med urenheder af jernpartikler, sten og støv fra produktionsværksted, produktion og ovnmiljø. Glasuren er i brændingen gået i forbindelse med selve lerskærven og skaber foruden et flot visuelt spil, en fin sanselig overflade i materialeovergangene fra ler, til begitning, til glasur. Læg mærke til de fine urenhedder i glasuren med små jern- og kobberpletter som opstår når det keramiske materiale sindrer i ovnen. 

Netop disse kvaliteter arbejder jeg og eksperimenterer med i øjeblikket i værkstedet på Røros. Jeg har faldet for de gamle håndlavede sigter og sprøjteværktøjer der er blevet bygget rundt omkring i de keramiske værksteder i Norge. Alle disse redskaber er tilpasset præcis den hånd der udførte arbejdet, og de vaner, rytmer og kundskab som den ene pottemager eller keramiker havde. 

Mine nye keramiske sigter i værkstedet er købt fra en keramisk producent. De er støbt i plastik med et industrieltproduceret metal-mesh, som sigter mine begitninger og glasurer til perfekthed. Jeg kan styre alle detaljer og undgå “fejl” og hvis jeg arbejder nøje kan overfladerne blive rene og kliniske. Derfor har jeg udfordret min tillærte kundskab og indarbejdede vaner, og vil i de næste par måneder eksperimentere med håndlavede sigter og anden nyttig håndværktøj, som giver spillerum for materialerigdomme og urenhedder. En balancegang mellem at styre mit materiale og at lade processer og materialet styre mit arbejde.

Dette skal blive spændende!